Selvstændig under barsel? Sådan klarer du dig

Det har aldrig været nemt at være selvstændig, men hvis du samtidig er ramt af behovet for at gå på barsel, kan det måske godt virke som om, at du er nødt til at sætte dine erhvervsmæssige ambitioner på pause. Dette er dog ikke tilfældet. Selvom du er på barsel, er der en masse heldige omstændigheder, der gør dig i stand til fortsat at drive din virksomhed samtidig med, at du tager dig af din lille ny. Mange mennesker indser dog ikke dette i tide og ser sig nødsagede til at lukke virksomheden enten midlertidigt eller permanent. Andre giver ansvaret videre til bekendte eller ansatte, men lige meget hvad, lider virksomheden et tab i form af deres arbejdskraft. Derfor er det en god ide at læse med her, hvor du får gode tips og råd til hvordan, du holder liv i din erhvervsdrøm samtidig med at du er på barsel. 

Få hjælp af teknologien 

En af de første forandringer i hverdagen, du er nødt til at indstille dig på, når du skal arbejde under barslen er, at du får brug for hjælp til at udføre de opgaver, du tidligere kunne håndtere på egen hånd. Denne hjælp er dog ikke nødvendigvis fra andre mennesker. Som et eksempel, kan det nævnes, at der findes flere gratis regnskabsprogrammer, der kan sørge for at du sparer store mængder tid på udførelsen af dit regnskab.

For at finde programmer som disse er en enkel søgning på internettet ofte tilstrækkeligt. Ligesom du kan få hjælp til regnskabet online, kan du også finde masser af guides, der forklarer hvordan du yderligere kan udnytte de muligheder, som internettet rummer. Du har selvfølgelig også mulighed for at få hjælp til udviklingen af en hjemmeside, hvis du for eksempel driver en virksomhed, der sælger et produkt, kunne du omlægge den fra fysisk til digital og på den måde stadig være i stand til at drive den hjemmefra. 

Hvordan arbejder man hjemmefra? 

Som nævnt ovenfor er det naturligvis nemmest at arbejde hjemmefra, hvis dit arbejde er digitalt. Nu til dags er det ikke længere usædvanligt at hele erhverv udelukkende styres gennem computere. Ligeledes er mange virksomheder lukket ned rent fysisk for nu kun at eksistere online. Derfor kan det være en god ide at begynde at tænke i at omlægge din virksomhed til at være digital (hvis dette er muligt) allerede inden din barselsperiode begynder - måske endda allerede, når du først bliver opmærksom på at en barselsperiode ligger forude. Det handler i sager som disse om at være godt forberedt og i god tid, hvis man gerne vil have noget erhvervsmæssigt at tage sig til under barslen. Naturligvis skal det hele ikke handle om din virksomhed. Der er trods alt en grund til at man er på barsel og den lille ny er naturligvis dit “center of attention”.  

At forene erhverv og familie 

Det kan være en enormt svær balance (naturligvis fysisk, men også rent psykologisk) at skulle drive en virksomhed imens man er på barsel. Nogle gange har man brug for en pause fra den lille, og så er det enormt fedt at have noget produktivt, som eksempelvis en virksomhed, at tage sig til. Men andre gange, føler man sig nødsaget til at få ordnet nogle ting på hjemmesiden og måske til at få sendt nogle ordrer afsted, men den så kræver den lille ny din opmærksomhed, og du kommer ikke i mål med det.

Det er vigtigt at indse, at det hele ikke altid harmonerer. Det må man tage med ophøjet ro. Hvis du nemt bliver stresset af at ting kommer på tværs af hinanden, er det bedre ikke at have så meget at give sig til, når du skal tage dig af din baby. Men det er altså ikke en umulig opgave at få begge dele til at gå op i en højere enhed sammen. Hvis du gør brug af de råd, der er oplistet i denne artikel, tænker dig om og lytter til dig selv og den lille samt ikke er bange for at smide håndklædet i ringen, hvis det er for stort et pres - ja, så kan du i hvert fald føle dig sikker på, at det ikke vil skade nogen, at du giver den et skud, og forsøger at arbejde mens du er på barsel. 

Søger du babysitter? Søg blandt tusindvis af ledige babysittere i hele Danmark
Søg babysitter her
Mail info@minbabysitter.dk (mandag til fredag 10.00-16.00)